Velkommen

Ved du, at man kan vælge at skabe det drømmeliv, man ønsker? Jeg vil hermed byde dig velkommen her på siden, hvor det handler om netop det at vælge vejen til det gode liv.

Her på min blog, kan du læse om valgets kraft, om personlig udvikling, om hverdagslivet som enlig mor, som førtidspensionist og som kronisk smertepatient, der vælger det gode liv hver dag, uanset hvad livet byder. Jeg skriver om, hvad der rører sig i mit liv, men altid ud fra devisen, at vi vælger vores egen vej, vores eget liv. Vi kan ikke altid vælge, hvad der rammer os. Hverken af mod- eller medgang. Men vi har altid en styrke i at vælge, hvordan vi forholder os til de ting, der lander.

Formidling

Jeg elsker at formidle. Jeg elsker at dele mit liv og mine tanker med dig, og der igennem forsøge at inspirere dig til at leve et endnu mere positivt, rigt liv. Skabt præcis som du ønsker det. Jeg formidler primært via min blog her og de sociale medier. Men jeg kommer også gerne ud og holder foredrag om at vælge vejen til det gode liv. Om at komme over mobning og voldtægt. Om at skabe et lykkeligt liv, trods et liv med mistet arbejdsevne og med stærke kroniske smerter. Om at være alene med tre børn imens. Om at finde styrken i valget og om at skabe det liv vi drømmer om. Med præcis de kort vi har fået på hånden. Sidst men ikke mindst arbejder jeg på en bog om det liv jeg har haft, og hvordan jeg har valgt at skabe et smukt og lykkeligt liv på trods.

Jeg kan kontaktes via mail eller privat besked på min facebook side Vejen til det gode liv . Ellers se mere her.

Til sidst vil jeg blot byde dig endnu engang velkommen. Tøv ikke med at tage kontakt, hvis der er noget jeg kan hjælpe med. Kommenter og like gerne mine opslag, Jeg svarer altid, og er altid åben for at en debat udvikler sig. Husk blot, at det er mennesker af kød og blod, og ikke mindst følelser, der sidder bag skærmen. Og føl dig fri til at dele siden og diverse blogindlæg, hvis noget inspirerer dig.

Velkommen