Hverdagslivet,  Livet med kroniske smerter,  Valgets Kraft

Ambitioner

Kender du det, når vi sætter høje ambitioner, for derpå at erkende, at de måske er for høje?

Vi har en plan til vi laver en ny

Da jeg genoptog bloggen besluttede jeg mig for at udgive den mandag til fredag, hver eneste uge. En rigtig fin ambition, og trampolin-hjernen har nok at dele, så den var heller ikke urealistisk. Alligevel må jeg erkende, at hjerne og krop ikke altid matcher helt så godt som jeg kunne ønske mig.

Det er noget af det, som jeg finder aller mest udfordrende ved livet med kroniske smerter. At min krop ikke formår at være med på alt det jeg gerne vil med livet og timerne. Nogle ville måske tænke, jamen hvor svært kan det være. Hun skal jo bare sidde stille med en pc. Men når kroppen strejker, så er det alt der påvirkes. Og ja, jeg kan lettere sætte mig med pc og lade tanker flyde, end jeg kan gå en tur, men faktum er, at mine hænder er påvirket, mit overskud, min koncentration og min evne til at samle mig om noget mere end 5 min af gangen.

Så ind imellem må jeg revurdere. Som for eksempel hvorvidt min blog SKAL udkomme 5 gange om ugen, for at have værdi. For ja, en blog uden liv er ligegyldig. Men det skal ikke være liv på bloggen på bekostning.

Den nye plan og mindre ambitioner

For mig handler alle erkendelser om at blive klogere på mig selv, på mønstrene bag. For at blive i eksemplet med bloggen her, så er det jo et gammelt mønster om at performe, om at leve op til noget og gøre tingene bedre end godt nok.

Det er helt ok, at være ambitiøs. Det ser jeg ikke problem i overordnet. Problemet – især for kronikere – er, når ambitionerne kommer til at koste helbreddet. Når de tager fokus fra det væsentlige, som altid må være at skabe et smukt og magisk liv, med de kort vi får på hånden.

Så i dag har jeg revurderet mine ambitioner. For jeg elsker at blogge, at skrive og formidle. Men jeg elsker også at have skeer tilbage når børnene kommer hjem. Så den nye ambition er, at jeg udgiver min blog mindst 3 gange om ugen. Gerne flere, men som minimum 3. Denne ambition er sat højt nok til, at jeg føler mig tilfreds med at have noget at præstere. Noget, der holder min hjerne og gejsten oppe. Men lav nok til, at jeg på dage, hvor kroppens udfordringer trumfer hjernens behov for næring, så kan jeg læne mig tilbage og bare være.

Er du god til at sætte ambitioner for dig selv? Og revurdere dem, når de enten er for højt eller lavt sat?

ambitioner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *