Livet med kroniske smerter,  Personlig udvikling,  Valgets Kraft

Hvor er alle drømmene

Inden jeg kom til skade, havde jeg en masse planer og drømme for livet. Jeg havde ideer til, hvornår og hvordan jeg skulle blive ved med at lære og udvikle mig som menneske. Så kom jeg til skade,og drømmene blev sat en smule på hold. De næste mange år kom til at handle om at få afklaret mit nye funktionsniveau, og ikke mindst min arbejdsevne. I 2015 fik jeg min pension, da min arbejdsevne er på et meget lavt niveau. Rejsen hertil, havde været lang, og ikke mindst hård. Og set i bakspejlet, så kom den lettelse mange taler om efter pension, først flere år efter.

De første år

Selvfølgelig kom der en umiddelbar lettelse, i form af en mere stabil økonomi. Desuden gav det ro at vide, at jeg ikke længere skulle kastes ud i tiltag, der udelukkende forværrede min situation og mit smerteniveau. Men forståelsen for at det hele var ovre, og restitutionen efter et langt forløb tog længere tid, end jeg havde troet. Jeg brystede mig ellers af, at jeg var kommet igennem systemet med hævet pande, men jeg kan godt se, i bakspejlet, hvor træt jeg var.

Så de første år famlede jeg mig frem, og ledte efter drømmene i det jeg kendte fra tidligere. Det jeg allerede havde integreret i livet. Men som årene gik, måtte jeg erkende, at drømme skabt i en rask krop, ikke helt harmonerede med en kronikerkrop. Så jeg begyndte en møjsommelig rejse i at få tyndet ud i drømmene, som matchede livet før bedre.

Sideløbende skabte jeg et mere stabilt fundament for mig og mine børn. For to år siden besluttede jeg mig for at købe et hus. Så kunne vi slippe for udlejere, og deres ustabile ideer og krav. I de to år jeg har boet i mit helt eget hus, og jeghar samtidig givet slip på en del af de drømme, som er urealistiske i dag. Og nu mærker jeg, at jeg langsomt begynder at drømme igen. Drømme, som harmonerer med kronikerlivet, og som er realistiske at opnå. Drømme som nærer og begejstrer, og som stimulerer min hjerne og min sjæl.

De nye drømme

I foråret begyndte jeg at skrive min bog. Jeg skrev den ud fra ønsket om, at endnu flere kunne komme til at lære at vælge vejen til det gode liv. Jeg har blogget i mange år. Jeg har dog ikke helt formået at nå ud til så mange, som jeg godt kunne ønske. Men jeg tænkte, at hvis jeg nu skrev en bog om det, så kunne jeg nå længere end familie og venner og deres venner. Da jeg havde skrevet et par kapitler, bad jeg en veninde læse det og give sin mening. Hun vendte tilbage med kommentaren, at bogen og ideen var god, men manglede mere mig. Jeg gentog, som jeg havde sagt til flere, jeg vil ikke skrive en selvbiografi. Så spændende er jeg heller ikke.

Så begyndte jeg at genoptage bloggerlivet. Og i den proces begyndte jeg ligeledes at dele mere af mig selv, min historie og mine erfaringer. Jeg tog ubevidst dette mønster med over i min bog, og pludselig opdagede jeg, at bogen jeg skrev ikke var den rigtige. Og at den hang mindre og mindre sammen. Så med hundrede sider skrevet, lukkede jeg dokumentet, tog en dyb indåndning, åbnede et nyt tomt dokument. Og så startede jeg forfra. Og denne gang skriver jeg om at vælge vejen til det gode liv, baseret på mit liv og mine erfaringer.

Begrænsninger i drømmene

Jeg ved, at bogen kan komme til at tage lang tid. Jeg prøvede i starten at sætte en deadline på, men det fungerer ikke. Jeg ved aldrig hvor mange kræfter jeg har, og bloggen skal skrives, jeg skal være mor, tøjet skal vaskes og jeg er også nødt til at få handlet ind imellem. Så bogen kommer til at blive skrevet, når overskuddet er der. Jeg elsker at skrive, og skriver næsten hver dag. Men jeg fungerer ikke længere med en deadline, for det tvinger mig til at skrive, også de dage, hvor jeg egentlig må nøjes med at være, for at gemme de få kræfter til når børnene kommer hjem. (Jeg har tidligere skreget et blogindlæg om begrænsninger, og de muligheder vi har for at minimere dem og vælge anderledes.)

Bloggerlivet og skriveriet har vækket en anden gammel drøm og passion, nemlig at holde foredrag. Jeg har tidligere holdt enkelte foredrag, og jeg elsker at formidle og inspirere folk, til at vælge det gode liv. Og vise, med min historie, at det er muligt, også i et liv med meget modgang.

Jeg er faktisk netop blevet bedt om at holde et oplæg for pigerne på en efterskole. Jeg blev mobbet meget i folkeskolen, og i enden af dette var jeg udsat for overgreb af min kæreste. Det skal være det overordnede tema på oplægget, men med fokus på valget vi har. Og på, hvordan vi kan komme videre. Hvordan vi finder styrken til at bede om hjælp. Jeg er så taknemmelig for at have fået den mulighed, for at give noget videre.

Fremtidens drømme

På længere sigt er drømmen at holde foredrag om at vælge vejen til det gode liv, med de kort vi nu engang har fået på hånden. Jeg har gennem livet oplevet stor modgang og fået mange udfordringer. Men jeg har lært at tage kontrollen tilbage og skabe et magisk og smukt liv på trods, og det ønsker jeg flere lærer.

Når man rammes af modgang, som for eksempel kroniske smerter, eller andet som begrænser og udfordrer, så er det utroligt nemt at give op. At vælge offerrollen, at trække sig fra livet, og lade stå til. Det kan være så utroligt svært at finde vejen ud af modgangen, at finde en måde, hvor man føler, at man genvinder kontrollen og glæden. Men jeg er det levende eksempel på at det er muligt. Muligt at skabe det gode liv, og opnå drømmene på trods.

Så når jeg ser fremtiden for mig, så skriver jeg fortsat min blog, hvor jeg deler alt, jeg har på hjertet. Jeg har skrevet og udgivet min bog. -Som naturligvis er en succes… Og så holder jeg fra tid til anden foredrag, der er fuldt bookede, om at vælge vejen til det gode liv. For drømmene er til for at gå i opfyldelse.. Ikke??

Kærligst Zanna

drømmene

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *