Hverdagslivet,  Livet med børn,  samfundsdebat

Eksperimenter med børn?

Lige for tiden, er der en heftig debat om de pasningstilbud vi benytter til vores børn. Det har jeg igennem flere år gjort mig mange tanker om. Da jeg er kronisk syg, og derfor går jeg hjemme, havde jeg en drøm. Min yngste skulle simpelthen ikke udsættes for de eksperimenter med børn, som daginstitutioner arbejder under. Men livet og overskuddet ville noget andet.

Drømmen

Jeg drømte om, at min yngste datter skulle være hjemme indtil hun skulle i skole. Måske en smule før, men kun kortvarigt, for at træne sociale kompetencer, som jeg vidste ville være ramaskriget, når og hvis jeg meldte ud, at hun skulle gå hjemme. Vi skulle i stedet være sammen med de mennesker jeg normalt er sammen med, og hun og jeg skulle hygge og lave kreative og udviklende ting.

Jeg ville finde en legestue, hvor vi kunne komme og lege, når lysten og overskuddet var til det, og jeg ville udnytte de, i min omgangskreds, der havde små børn, så hun kunne møde jævnaldrende. Min datter behøvede ikke at være del af de eksperimenter med børn, som der konstant blev skrevet om. Alt var planlagt og gennemtænkt. Alt undtagen det faktum, at jeg har stærke kroniske smerter, hver evige eneste dag. At mit overskud i perioder er mindre end en smeltet klat sne. At jeg konstant er træt og udmattet.

Da virkeligheden ramte

Da min datter var blevet et år ramte virkeligheden. Jeg kunne ikke hænge sammen. Jeg er jo alene med mine børn, og da den yngste ingen far har, så var der faktisk ingen aflastning. Jeg var slidt ned og med den begrænsede søvn, var der efterhåndet intet at komme efter. Jeg var træt, slidt og havde umenneskelige smerter. Og jeg begyndte at overveje om de der eksperimenter med børn, mon var så slemme.

Efter mange overvejelser og snakke med mine nærmeste, blev beslutningen taget. Jeg søgte en dagplejeplads i vores lille lokalsamfund. Efter en god snak med kommunens dagplejepædagog, følte jeg mig lidt mere tryg, selvom jeg på forhånd havde stor skepsis overfor dagplejen, på grund af meget dårlige oplevelser med de store.

Jeg fik tildelt en dagplejemor lige nede af vejen. Og allerede ved første møde kunne jeg mærke en tryghed og glæde jeg ikke havde forventede. Det kommende halvandet år var vidunderlige. I min dagplejemor fik jeg en medspiller, en støtte og en ven, som jeg ikke havde turde håbe på. Min datter stortrivedes, og dagplejemor var fantastisk til at skabe tryghed og udvikling. Hun lavede en masse fantastiske ting med børnene og selvom der var lidt udfordringer i gruppen, formåede hun at skabe faste rammer og ingen var i tvivl om, hvem der lavede reglerne og hvad man måtte og ikke måtte. Her foregik ingen eksperimenter med børn. Her var kærligt, trygt og skønt.

Det reelle eksperiment

Eksperimenter med børn startede for os, da min datter blev 2 år og 10 måneder. Hun skulle starte i børnehave, og alt i mig mærkede modstand. Jeg var først og fremmest i tvivl om jeg overhovedet turde vælge den lokale børnehave, da min mellemste havde haft en del udfordringer der. Udfordringer, som kun få deroppe forstod og anerkendte. Men letheden i at have hende lige om hjørnet, hvor vi kunne gå på to min, og det at der havde været en del udskiftning, gjorde at vi gav det en chance.

Det tog tid for den lille at vænne sig til børnehaven. Udfordringer mellem et par piger, som altid havde været håndteret med rene linjer og vågent voksenøje og hjælp til håndtering, voksede nu. Min datter er meget sensitiv og empat (i ekstremt grad) så havde en udkørt datter, stort set hver dag. Jeg forsøgte at gå i dialog med pædagogen, men der var ikke mange ændringer.

Efter flere måneders forsøg på dialog, støder jeg ind i lederen, og lader en bemærkning falde omkring nogle af de ting jeg har frosøgt at være i dialog omkring. Men han havde intet hørt om, at min datter ikke var i trivsel. Her blev det tydeligt for mig, at de ting jeg kom med, ikke kom videre.

Dråben

Lige op til sommerferien – hun havde nu gået i børnehave et halvt år – var det helt forfærdenligt. Min datter var ked af det hver morgen, og ville ikke i børnehave, og da sommeren kom tog jeg konsekvensen og skrev til lederen, at nu gik vi på sommerferie. Min datter var i så stor mistrivsel, at jeg ikke kunne forsvare, at sende hende afsted. Og at vi i øvrigt ikke ville komme tilbage før vi havde haft et møde, hvor det var ham og jeg der fandt en løsning. Tilliden til den pædagog jeg havde været i dialog med, var helt væk.

Sommeren var en kæmpe øjenåbner. Der gik ikke lang tid, før jeg havde en datter, som var i trivsel. Som talte pænere, var mere kærlig og omsorgsfuld. Den pige vi huskede fra før børnehaven. Hun havde ikke nedsmeltninger mere, hvor hun ikke kunne være i sig selv. Og hun voksede igen som menneske dag for dag. Hvis jeg havde kunne holde til det, var hun aldrig kommet tilbage til børnehaven. Men faktum er, at jeg har stærke kroniske smerter! Hvis jeg skal være den fantastiske mor for mine børn, som jeg ønsker, så er jeg nødt til at have mulighed for at hvile.

Så jeg fik mit møde, og der følte jeg mig endelig hørt. Både fra lederen og den anden pædagog, der var med til mødet. Min datter vendte tilbage i børnehaven, og de begyndte med små tiltag, der støttede hende i at holde pause fra de mange indtryk. De sørgede for at hjælpe hende med at være i bedre relationer. Det var stadig ikke helt optimalt, men der skete en væsentlig forbedring, og jeg var – og er – taknemmelig for, at der var en leder, der havde mod til at tage kritik til sig og lytte.

Eksperimentets pris

Nu er der gået tre måneder, siden sommerferien. Min datter kommer stadig afsted, men dagene, hvor hun ikke orker at komme afsted er atter flere og flere. Hun er igen overtræt og alt for brugt når hun kommer hjem. Det er en lille børnehave og dermed en lille gruppe. Men det er også en svær gruppe med flere børn, der har grænseoverskridende adfærd og børn med andre udfordringer. Jeg ser en datter, der dag for dag er mere og mere træt når hun kommer hjem. Det på trods af at hun afleveres omkring kl 8 og vender hjem omkring kl 14 de fleste dage.

Jeg tror på ingen måde, at vores historie er enestående. Tværtimod – jeg taler igen og igen, med andre forældre, der er bekymrede, men magtesløse. For hvad skal vi gøre? De fleste familier er udearbejdende. De er nødt til at tjene penge til at betale faste udgifter. Og ja, jeg kunne da bare holde hende hjemme, men det ville give helt andre problematikker. På grund af mine smerter og mit manglende overskud.

Muligheder

Jeg tror på at vi skal se på muligheder, frem for begrænsninger. Men når man vælger at bo i udkants danmark, så er der sjældent mange muligheder. Jeg har pt. min datter skrevet op til nabobyens fribørnehave. Men der er ventelister, fordi flere har fået samme ide.

Jeg har ligeledes overvejet om jeg skulle finde en privatdagplejer og lade hende gå der til hun skal i skole. Der vil hun blive set, have masse voksentid. Hun ville lære at vente, at hjælpe, at drage omsorg med børn yngre end hende. Hun ville få lov til at sysle med ting, der kan udvikle og nære hende og hun ville have en rolig hverdag. Men kan man det?

Ville det være en løsning, som i virkeligheden ville lade hende udvikle flere sociale kompetencer, end når hun tuller rundt oppe i børnehaven? Da mine store børn, der trods alt kun er knap 13 og 16, gik i børnehave spillede de masse spil, de lavede puslespil og de lærte utroligt mange ting. I dag hører jeg primært om at de har leget og været på legepladsen. Og det er også gode ting. Men jeg oplever der mangler nogle af de andre dimensioner. Og ja, vi spiller naturligvis bare herhjemme, men der er forskel på at spille med andre små og så at spille med sine store søskende og mor. Man er jo familiens lillesøster.

Hvad mener i? Har vi et problem med daginstitutioner i dag? Hvad er løsningen, og hvad kan vi som almene forældre og borgere gøre? Og nej, jeg tror ikke på det gør den store forskel om vi stemmer på det ene eller det andet, for det har været en nedadgående spiral de sidste mange år – uagtet regeringsfarve! Er det en løsning af vælge en privatdagplejer, selvom barnet er 3,5? Har du erfaringer med dette, eller kender du nogen der har? Deltag i debatten via kommentarfeltet hernede eller på instagram eller facebook

Mange tanker og spekulationer herfra op til weekenden. Må din blive smuk og fredfyldt.

Kærligst,

Zanna

eksperimenter med børn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *