Personlig udvikling

Sorgen og dens fugle

Jeg læste engang et kinesisk ordsprog om sorgen, der lød sådan;

Du kan ikke forhindre sorgens fugle flyve over dit hoved, Men måske kan du forhindre dem i at stoppe op og bygge rede i dit hår.

Det har jeg tænkt en del over i dag. I januar mistede jeg en kær veninde, som desværre tabte kampen mod cancer. Det var en utrolig hård tid, og jeg var ramt af sorg, frustration og irrationel irritation over, at hun var rendt fra vores aftale om, at den kamp skulle hun vinde. At deltage i hendes begravelse, var det hårdeste jeg har været med til længe.

Sorgen ramte

Jeg tror først sandheden rigtigt det gik op for mig på vej derud. At jeg aldrig mere skulle drikke spandevis af kaffe, vende verdenen og snakke om alt og ingenting med hende igen. At et af de mennesker jeg havde tilbragt flest timer med de seneste år ud over familien, var rejst i forvejen. Og det ramte hårdt.

Kastes tilbage

I dag er det min venindes fødselsdag. Jeg har sendt hende flere tanker end vanlig, selvom hun plejer at poppe ind med jævne mellemrum. Jeg har drikket en kop kaffe og tænkt på nogle af de fjollede ting vi lavede. Alle de grin. Men sorgen har ikke fået lov at bygge rede, den er healet. Jeg savner. Men jeg husker med smil – både de gode og de mindre gode ting. For som i de fleste venskaber oplevede vi også uenighed. Men aldrig værre end vi kunne tage tråden op, drikke en kop kaffe og finde ud af det. Livet er for kort til at bære nag, har altid været en læresætning jeg har levet efter. Min veninde beviste at den er sand.

Og heldigvis var de gode stunder mange, og de fylder når jeg tænker tilbage. Så i dag har smilet været det dominerende. De gode minder. Sorgen er jo i bund og grund blot kærlighed, der har mistet sin modtager. Og kærlighed er godt.

Tilfældigheder

Jeg skrev for lidt tid siden om tilfældigheder, og i dag har eg oplevet det igen. Jeg har midt i alle minderne om stunderne, tabet og sorgen, fået en notifikation på Instagram om, at en ny følger netop i dag er faldet over det indlæg jeg skrev den dag jeg skulle til begravelse. (læs Her) Det er pudsigt, som tingene falder sammen igen og igen.

Så i dag har jeg mindes, jeg har atter set sorgens fugle flyve omkring. For mit tab, for min venindes børns tab, for hendes mands… Og alle de venner hun måtte forlade før tid. Men jeg sender dem videre. For jeg ved at hun er her. I vores hjerter og rundt omkring og holder øje med os. I kærlighed.

sorgen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *