Personlig udvikling,  Valgets Kraft

Venskaber del II

Som jeg skrev i mandags, ville jeg forsøge at følge op på mine tanker om venskaber. På de grupperinger jeg har arbejdet med, og hvad det har gjort for mig, at få øget min bevidsthed. Min opmærksomhed på, at alle ikke kan være mine aller nærmeste venner.

Vanens magt

Allerede når jeg skriver indledningen, bliver det tydeligt, at jeg har lang vej igen. Jeg får det helt dårligt over, at jeg ikke bare kan kalde alle mine nærmeste venner, for hvad nu hvis de bliver kede af det. Men jeg har samtidig haft oplevelser her i ugen, der har bekræftet for mig, at det er helt rigtigt for mig at lære flere nuancer at kende.

Mit mønster er, som jeg fortalte i mandags, at klassificere venner, inden de overhovedet har vist mig, at de er den titel værdig. Det har medført, at jeg har haft for store forventninger til folk. Jeg har forventet det, som jeg giver i et venskab – nemlig mere end jeg forventer at modtage.

Nye måder at se venskaber

Nu arbejder jeg på at blive klogere på nuancerne i venskaber. Og et af nøgleordene har jeg erfaret er Balance.

I min overbevisning er der ikke noget negativt i at være i den kasse jeg kalder bekendte. Det er kære mennesker, som jeg ikke ville undvære i mit liv, men som jeg ikke har i min nære kreds. Og hvor balancen ikke er helt klar. Altså hvor jeg oplever, at få mindre igen end jeg giver. Og det er ok! Men når jeg har styr på, at de er i denne kasse, er jeg selv opmærksom på, at jeg ikke får givet mere end jeg selv orker og gider. For jeg kan ikke nødvendigvis forvente at få noget retur. Og det er ok, når bare jeg ved det. For så bliver jeg ikke så utroligt ked af det og såret, når jeg ikke mærker gensidighed.

I min venskab kasse har jeg stadig mange. Nogle der er helt tætte, og nogle, der er længere væk, men som i den grad bringer balance. Og det er også som det skal være.

Nye erfaringer

For kort tid siden prøvede jeg for første gang at sige højt, at jeg følte ubalance og at jeg var ked af, at jeg slet ikke følte mig set. Det var simpelthen angst provokerende, sådan at kræve sin plads. Det var heldigvis til en kær veninde, som jeg elsker og har haft i mit liv i mange år. Og selvom hun blev ramt, og ked af det, så skulle det vise sig, at hun blev glad! Glad for at jeg sagde fra, og dermed gjorde det nemmere for hende, at vide, hvad jeg har brug for. Og for at minde hende om, når hun kunne gøre det bedre.

Så istedet for at verden faldt sammen, så kom jeg istedet endnu tættere på min veninde, og jeg lærte at mærke bedre efter mine behov – og handle på dem. For det er jo ikke nok at erfare ting. Det er ikke nok, at tænke og ønske, at vi er sådan en der… Der må handling med for at ændre os, for at ændre vores måde at være i verden på.

Jeg lærte lige ledes, at jeg skal være mere forsigtig med hvilke kasser jeg smider nye mennesker i. Min gamle måde er at smide mennesker i venskaber, indtil andet er bevist. Det erfarede jeg i ugen, at det er en dum strategi. For jeg kan ikke forvente balance af mennesker jeg ikke kender, og så er resultatet endnu engang, at jeg ender med at føle mig udnyttet og eller ked af det.

Og det handler jo ikke om andre – det handler udelukkende om mig selv, og de forventinger jeg ligger i relationer. Og der er kun en, der kan ændre det – og det er mig.

Ændringen

Og det er lige præcis, hvad dette fokus har givet mig. At jeg er klar til ændring. Det er ikke mønstre, der kan ændres fra dag til dag. Som alt andet, må det handle om at øve mig. Jeg har snublet her i ugen. Men jeg opdagede det med det samme, og fik styr på forventningerne. Jeg er på rette vej, det er jeg slet ikke i tvivl om. Fordi jeg vælger det og ikke blot tænker det, men sætter handling bag mine valg.

Hvordan klassificerer du egentlig dine relationer? Har du som jeg brug for at tænke over det, eller er det det mest naturlige i verden? Skriv gerne kommentar. Enten her, på facebook eller instagram.

Kærligst,

Zanna

venskab

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *