Hverdagslivet,  Livet med kroniske smerter,  Spiritualitet,  Valgets Kraft

Gør mere af det der gør mig glad

En af mine vigtigste læringer i livet er, at jeg selv er ansvarlige for, hvor fantastisk mit liv er. Hvis livet skal være rigt og smut, så skal jeg simpelthen gøre mere af det, der gør mig glad. Uanset hvilken modstand jeg møder. Og jeg udfordrer dig til at gøre det samme.

Hvorfor er det vigtigt

Når vi rejser gennem livet, så har vi selv magt over, hvor smukt livet skal være. Det har jeg skrevet om igen og igen. Jeg har ofte nævnt, hvor stor kraft, der ligger i valget. I det at vælge hvordan vi tager de ting, som vi ikke har magt over.

Som for eksempel at blive ramt af stærke kroniske smerter. Jeg er i den situation, at jeg har fået nogle gener, som medfører, at jeg resten af livet skal leve med smerter. Det kan intet ændre, og intet jeg gør, vil lave om på det faktum. Men jeg kan vælge om jeg ligger min energi i sorg, frustration og vrede, eller om jeg bruger min energi på at acceptere det, vælge at smile lidt af det. Og så vælge at gøre mere af det, der gør mig glad.

Det gælder naturligvis ikke kun for os, der lever et liv med kronisk sygdom. Alle mennesker oplever modgang og udfordringer. Men i bund og grund handler det jo om det samme. Vi vælger selv.

At leve med det der er

Jeg tror det er en af de aller største spirituelle læringer, jeg har fået. At sprituelt liv ikke handler om at læse de rigtige bøger. Eller sige de rigtige ting og tro på noget bestemt. Det handler heller ikke om, at meditere x timer om dagen. Nej i mine øjne handler det om, at være med det der er. I hele livet. Det er ikke ensbetydende med, at vi blot skal acceptere alt, uanset om vi kan lide det eller ej, Nej, det handler om, at når der er ting vi ikke kan ændre det, så skal vi acceptere det og bygge vores verden med og omkring det.

At meditere handler ikke bare om at tankerne skal forsvinde. Det gør de jo sjældent. Men det handler om at være med det, der er. Altså foreslår jeg jer ikke at meditere, men at leve meditativt. Hvis jeg har noget i mit liv, der ikke fungerer, eller jeg ikke er tilfreds med, så forsøger jeg at ændre det. Jeg handler og jeg finder alt mit mod og går nye veje. Også når de nye veje skræmmer. Men i de tilfælde, som for eksempel mit liv med smerter, hvor jeg intet kan gøre. Der accepterer jeg det, og handler med og ud fra det.

Mere af det der gør mig glad

Nogle gange bliver jeg udfordret af, at det, der gør mig glad ikke harmonerer så godt med et liv med stærke smerter. Inden jeg blev indehaver af det liv, var jeg en meget aktiv kvinde. Jeg løb, cyklede, stod på rulleskøjter og jeg elskede at danse. Jeg var aktiv, og selvom jeg allerede dengang var enlig mor, havde jeg altid mange bolde i luften. Jeg passede ungerne, job, dyrkede motion, passede hjemmet og lavede alt mad fra bunden. I dag bliver jeg svedt bare ved tanken om alt det jeg overkom.

Men noget af det, der altid gav energi og gjorde mig glad, var at danse. Både derhjemme, i byen og selv når jeg var ude og handle. Men tiden og smerterne gjorde, at dansen blev mere og mere sjælden. Prisen var altid høj smertemæssigt.

Men for noget tid siden udviklede en chat med en veninde sig til, at vi talte om dans. Hun fortalte om en brassiliansk dans, som hun engang havde prøvet og gerne ville gå til, og et kig på en youtube video gjorde at jeg var solgt. Jeg mærkede i hver celle af kroppen, hvordan jeg savnede at danse. Det er mere af det der gør mig glad – ingen tvivl der. Og på trods af den lille stemme, der hviskede, tror du nu det er smart? Så tænkte jeg, JA det er smart at gøre mere af det der gør mig glad. Og så trykkede jeg tilmeld til det begynderhold, der skulle starte 1 måned efter.

Dans af hjertet

I går var så første aften jeg skulle til dans. Jeg var spændt, men også lidt nervøs. Kunne jeg holde til det? Og lige denne dans var også lidt en udfordring, da det handler meget om, som kvinde at slippe kontrollen og lade sig føre. Det er nok ikke tilfældigt, at alle jeg har fortalt om det, har udbrudt, med smil “skal du så danse mand?” ‘

Men afsted kom jeg og ja, dansen er ALT for hård for min krop. Jeg fik ondt allerede mens jeg dansede. MEN der skete også noget andet. Min glæde, mit overskud og min begejstring voksede. Jeg var gladere end jeg har været længe og smilet boblede i mig.

I dag er jeg brugt. Mindre end jeg havde frygtet, men mere end mennesker, der ikke er vant til at overleve kroniske smerter ville have klaret. Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver en udfordring at holde til det. Og det vil betyde, at de kommende måneder må min onsdag være helliget til at restituere. Men det er en lav pris at betale for den glæde min sjæl mærker.

Det der gør mig glad

Jeg har mange ting, der gør mig glad – der får min sjæl til at glæde sig og vokse. Jeg har mange ting, der vækker min begejstring. Nogle ting kan jeg ikke mere, da de simpelthen koster for meget. Det er typisk meget tidskrævende aktiviteter. Og nogle ting kan jeg uden omkostninger. Mens igen nogle ting kan overkommes, men har en pris.

Kunsten er at finde en balance. Det vi kommer i vores liv, vil altid have plusser og minusser. Men i det store billede skal vi hælde mod plusserne. Vi skal med vores valg skabe et liv med glæde og begejstring, men sørge for, at prisen ikke bliver så høj, at begejstringen drukner. I et liv med så få ressourcer, som jeg lever, er det en utrolig svær balance. Men jeg bruger mit aktive valg til at sørge for, at jeg i det mindste er bevidst om, hvordan jeg lever. Og jeg vælger altid at gøre lidt mere af det, der gør mig glad.

Så danse – det skal jeg igen… På tirsdag. Og næste tirsdag. og næste igen. Og onsdag må jeg acceptere, at jeg er Out of order.

På dansende gensyn,

Zanna

det der gør mig glad