Hverdagslivet,  Livet med kroniske smerter,  Personlig udvikling,  Spiritualitet,  Valgets Kraft

Gaven i smerten

I dette indlæg vil jeg føre jer igennem en af de største grunde til, hvorfor jeg kan bære smerten med smil og taknemmelighed. Jeg vil nemlig fortælle jer om gaven i smerten. Det gode der medfølger et liv med stærke kroniske smerter. Og årsagen til at jeg ikke ville undvære dem.

Livet med kroniske smerter

Det er vist indiskutabelt, at det ikke altid er sjovt at leve med kroniske smerter. Slet ikke når de er konstante og stærke. Overskuddet er påvirket. Funktionsniveauet, og dermed evnen til at gøre alt man vil, er stærkt nedsat. De kognitive evner er påvirkede, man husker dårligere, har sværere ved at koncentrere sig og har svære ved at indlære ny viden. Grænserne nåes hurtigt. Ikke bare fysisk, men også mentalt, hvorfor niveau for hvor meget stimuli, samt lunten i fht børnenes leg, skænderi og dårlig opførsel er meget kort.

Men når det er vilkåret for livet med kroniske smerter, hvordan kan jeg så sige at der er en gave i det hele? Hvordan kan jeg, ærligt og uden tøven, påstå, at jeg ikke ville undvære smerterne? For at forstå det, skal vi ind og se på gaverne, der ligger både i selve smerten, det manglende overskud og de mange negative konsekvenser i at leve et liv med kroniske smerter.

Ideen til indlægget

Før jeg bevæger mig ind på området med gaven i smerten, så vil jeg forsøge at forklare, hvad der i første omgang fik mig til at få lyst til at forsøge at forklare. Hvorfor jeg ser et formål i at vende det hele lidt på hovedet og fortælle verden om gaven i smerten.

Jeg er et menneske, der lever spirituelt, og ser på verden med et livssyn, der matcher spirituelle og alternative mennesker på mange måder. Jeg er ikke en, der ud af til nødvendigvis ligner en, der er alternativ. Ikke i den gængse opfattelse af “dem” i hvert fald. Jeg er heller ikke sådan en der læser og citerer de spirituelle bøger. I det hele taget gør jeg ikke meget, som kendetegner “tegningen” af en rigtig alternativ. Men jeg lever et liv, dybt forankret i at healing er en naturlig ting for mennesker at kunne, at kontakt med de højere magter er en naturlig ting i hverdagen, Jeg lever et liv 100% efter hvad hjerte og mavefornemmelse fortæller mig er rigtigt.

Jeg lever meditativt. Ikke fordi jeg mediterer dagligt, men fordi jeg hver dag, hele tiden lever med det der er. Jeg er med det der er. Det jeg ikke bryder mig om, som jeg kan ændre, det ændrer jeg. Det jeg ikke kan, det accepterer jeg. Og så skaber jeg det bedst mulige liv, med de vilkår som der er.

Den alternative verden

På den måde jeg lever og ser verden på, er det naturligt at jeg i årenes løb har bevæget mig meget i de alternative kredse. Det har givet mig fantastiske oplevelser og har givet mig smukke og skønne mennesker i livet. Men det har også givet mig nogle frustrationer i årenes løb.

Jeg har nemlig igen og igen oplevet, at når jeg møder alternative mennesker, der arbejder med forskellige alternative behandlinger, så er deres første reaktion på min fortælling om at jeg lever med stærke kroniske smerter; Jamen hvad er det du ikke vil høre? Eller; Hvad er det du skal lære? Hurtigt opfulgt af, hvordan skal du få dem fjernet, har du prøvet….

Jeg ved, at reaktionerne er velmente og afgivet med kærlige intentioner, men de går meget imod, de ting jeg tror på i livet, og jeg oplever igen og igen, at det falder folk for brystet, når jeg siger; jamen de hverken kan eller skal fjernes. Og det handler hverken om karma, om at jeg ikke vil lytte, eller om at de skal fortælle mig noget. De er en gave. Smerterne er den fineste gave, når man tør at være med dem og se hvad de giver.

Disse mange reaktioner har i årenes løb gjort, at jeg har haft lyst til at fortælle mere om min oplevelse af smerterne. Og om de positive ting, de har bragt med.

Gaven i smerten – de helt konkrete

Når jeg ser tilbage på, hvad jeg har vundet i de efterhånden 10 år med stærke kroniske smerter, så er der en, der er aller størst og mest oplagt. Nemlig at jeg som enlig mor, har fået den gave at gå hjemme med mine dejlige børn. En mulighed, der er de færreste enlige mødre forundt.

Mine børn har haft mulighed for selv at vælge længden af deres dage og der er næsten altid nogle hjemme når de kommer hjem. De har kunne få en ekstra fridag eller friuge. Noget især min yngste med hendes udfordringer i en børnehave, der ikke så hende, har nydt godt af. De har ligeledes selv kunne bestemme om de ville hjem efter skole i indskolingen, eller om de havde lyst til at være i sfo.

Jeg har ligeledes haft tid. Tid til at skrive, til at ride, til at mærke efter, hvilke passioner jeg ville følge. Jeg har haft tid til at se venner og veninder. Jeg har haft tid til at hvile, når natten har været hård. Jeg har haft tid til at læse.

Gaven i smerten – det mere usete

I de mere bløde usete områder ligger den største gave. For i de gaver ovenover, er der naturligvis en bagside. En bagside i form af manglende mulighed for karriere, at tjene egne penge, at have overskud til eventyr, at have muligheder og at være en mor med minimalt overskud i perioder og en lunte på minus 27. Men jeg vælger at holde fokus på gaverne. Jeg vælger at se på det jeg vinder.

Når det gælder de kommende gaver er de mere rene i deres form. Og de er den største grund til, at jeg er taknemmelig for smerten. At jeg er taknemmelig for det jeg har vundet, det jeg hver dag får ud af at have et liv med gener, der giver mange stærke kroniske smerter.

Først og størst har smerten lært mig at prioritere. Den har lært mig, at det er spild at bruge de få skeer jeg har, på ting, der ikke har ægte værdi. På de ting, der koster mere end jeg vinder ved dem. Den har lært mig at mærke efter. Ikke hvad samfundet, vennerne, familien mener. Men hvad jeg dybt i hjertet føler, og hvad jeg mærker er rigtigt for mig. Den har lært mig at være tro mod mig selv, også når folk står undrene og ser til – og oftest ikke i stilhed.

Jeg har lært at når jeg bruger og prioriterer mine få kræfter forkert, så er prisen høj. Det var ikke en evne jeg havde før. Jeg løb blot stærkere og tilføjede flere ting, der måske kunne tippe vægskålen til at have mere værdi end konsekvens. Jeg ser mange mennesker, som ville have gavn af at forstå den gave og leve med den, selvom de ikke har smerten.

Jeg har ligeledes lært, at mærke efter. Hver dag og hver gang jeg skal noget. Jeg har lært at sætte mig selv højest. Jeg har lært at mærke hvad jeg har brug for. Jeg har lært, at hvis jeg skal være noget for mine børn, så nytter det ikke noget, at bruge energien og kræfterne forkert.

Konsekvenserne

Ofte betyder det, at jeg må erkende, at selv ting, der i øjeblikket gør mig glad, kan have store konsekvenser. Det gør, at jeg bliver stærk i at tage svære beslutninger og valg. Dermed er jeg, når jeg oplever modgang og udfordringer, ikke bare hurtig til at løse det, ændre retning og tage svære beslutninger. Jeg er god til at ramme rigtigt, så de beslutninger og ændringer jeg laver bliver rigtige i første hug.

Jeg har lært at have modet til at tage svære beslutninger. Og jeg har lært at skelne. Mellem det at have lyst og det er godt og det at have lyst når det ikke er godt for mig. Og jeg har fundet styrken i at sige de sidste fra. Selv når det er svært og medbringer en umiddelbar sorg.

Eksempel på gaven i smerten

Jeg står netop i flere eksempler på det. Jeg vil dele et af dem med jer, Jeg købte for bare to år siden verdens dejligste hus. Jeg har brugt de seneste to år på at forbedre og skabe det mest fantastiske hjem. Et hjem med muligheder, hjertevarme og latter. Men det seneste år er lykken blevet overskygget. En stadig voksende stress har sat sorte skyer og kostet dyrt. Det har været en stress, der er kommet snigende, og derfor har jeg ikke opdaget den.

Da jeg erkendte den, og indså en af de største årsager til den, måtte jeg samtidig erkende, hvad der måtte ske. For selvom kærligheden til mit hus er intakt. Selvom det er et fantastisk hus med mange muligheder. Så er faktum, at det har for store omkostninger for mig at bo der. Det er et stort hus. Og det har en vidunderlig have. Men faktum er, at jeg har kroniske smerter. Og mange af dem. Og prisen er blevet, at de er øget, at jeg har fået stress og at jeg konstant er bagefter med det jeg ønsker. Jeg har misten pusten, og jeg har ikke kræfter til det, der har værdi.

Så selvom jeg elsker huset, byen og området, så har jeg erkendt, at det er tid til at komme videre. Jeg har sat mit elskede hus til salg, og glæder mig over, at nye skønne mennesker får den gave at overtage mit vidunderlige hjerterum. Jeg har erkendt at tiden er kommet til at have en lejlighed igen. Mindre at holde, mindre til at stresse. Jeg finder istedet for gaven i at komme til byen igen. At komme tættere på mine forældre. der er min største støtte og en kæmpe hjælp med min yngste.

I stedet for at lade sorgen over farvel til en epoke fylde har gaven i smerten lært mig at se frem mod det nye med glæde. Jeg glæder mig over de nye muligheder, der åbner sig. Glæder mig over eventyret, der skal til at begynde. Som allerede er i gang.

Så hvad kan du lære af min gave?

Det er ikke sikkert du lever med kroniske smerter. Eller at du endnu ikke har opdaget fordelen ved at gøre det. Så hvad er det jeg vil med dette lange skriv? Det jeg håber på, er at inspirere dig til at stoppe op og mærke efter. Hvad har du i dit liv som giver ægte værdi? Har de ting du har i livet, som gør dig glad en bagside? Og er den bagside større end gevinsten? Har du lullet dig ind i blot at blive ved med at tilføje, eller er du god til at skære fra – også når du ikke har lyst, men når det er nødvendigt. Nødvendigt for at opretholde en balance. Nødvendigt for at vælge det aller bedste liv for DIG. Nødvendigt for at finde Vejen til det gode liv?

Stop op, træk vejret ned i maven og føl godt efter. Hvad siger dit hjerte? Din mavefornemmelse? Overser du din magt, der ligger i valget? Eller har du lært at lade fokus være på alt det gode i livet?

Tankefulde hilsner,

Zanna

Gaven i smerten

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *