En af de vigtigste ting at arbejde med, når man gerne vil ændre sine mønstre, er bevidsthed. Jeg har de seneste år, arbejdet meget med bevidst væren. Det lyder både højt ragende og lidt langhåret, men i bund og grund handler det om nysgerrighed. Og om at øge sin bevidsthed i livet.

Mønstre og deres udfordring

Så hvorfor er det, vi skal være nysgerrig på de mønstre? Somme tider hænder det, at vi er kommet til at lande i nogle mønstre og handlinger, som er usunde for os. Som ikke gavner, og som i bund og grund er uhensigtsmæssige. Og det er dem vi gerne vil bryde for på den måde, at skabe mere harmoni i livet.

Et eksempel fra mit liv er, at da jeg blev voldtaget af min aller første kæreste som 15 årig, skabte jeg en hel masse mønstre for at overleve det. Jeg var dengang hurtig til at danne en historie om, at det ikke var sket. Eller det var sket, men det var mig selv, der ikke havde sagt ordentlig fra. Jeg var i det hele taget heller ikke mere værd. Der er mange mange ting at tage fat i, i fht den hændelse, men nu er det mønstre vi snakker om.

Dengang skabte jeg, ubevidst, en række mønstre. Det var mønstre, der handlede om den måde jeg var i relationer. Den oplagte er, at tage fat i den måde jeg var, i forhold med mænd. Jeg havde lært, at jeg ikke var mere værd end hvad de gav mig. Det jeg var i form af at være en del af en relation. Det medførte, at jeg i mange år, var meget ukritisk i forhold til, hvem jeg var sammen med. Og hvorfor.

Det påvirkede ligeledes mine venskablige relationer, for de mønstre jeg havde i par relationer, kopierede jeg på mange måder over på mine venskaber. Jeg havde kun det værd, de andre skinnede på mig. Jeg så ikke mit eget lys, troede kun at jeg var i stand til at spejle andres. Jeg troede jeg var usynlig, og ikke værd at huske.

Fokus og bevidsthed

Det er først indenfor de seneste år jeg rigtig er blevet bevidst om alle de mønstre, jeg har trukket med fra den hændelse som 15 årig. I mange år har jeg følt mig som den lidt uheldige veninde. Hende, hvis status kun eksisterer i kraft af de “seje” veninder. I kender vel alle filmen jeg snakker om? Jeg troede ikke, at jeg var en man bemærkede, og slet ikke huskede. Jeg skulle ligeledes helst være den, der gav mest. Ellers var jeg ikke berettiget til venskabet. Først for små ti år siden lærte jeg, at folk faktisk huskede mig, og ikke mine seje flotte veninder.

Jeg har tidligere skrevet om venskaber – blandt andet her – hvordan jeg var nødt til at lære, at kategorisere venskaber lidt. For mit mønster var at tage alle helt ind og give alt. Når de så ikke placerede mig på samme måde, gav det voldsomme ubalancer og påvirkede mit selvbillede. Men jeg forstod stadig ikke helt hvorfor, så selvom jeg nu havde redskaberne, var det stadig svært at få styr på balancen i nye venskaber. Jeg forstod jeg skabte ubalancen selv, men jeg forstod stadig ikke hvorfor. Derfor blev mine tiltag ikke helt bundfældet.

Erkendelse af mønstre

Det er ikke så længe siden, at jeg erkendte for alvor de selvudslettende mønstre, jeg havde med mig fra voldtægten. Jeg indså, hvor mange tråde, det har trukket hele mit liv. Jeg ved som nævnt i dag, at jeg bestemt blev set, dengang i min ungdom, hvor jeg troede jeg var den uheldige veninde, der var på slæb. Jeg ved i dag, at jeg er meget værd, at jeg er smuk, at jeg er god og kærlig. Jeg ved, at alt det han gjorde mod mig handlede om ham. Ikke om mig. Og Jeg ser klart, hvor mange omkostninger i relationer, det har haft.

Efter jeg har erkendt de ting, har jeg kunne se på mine mønstre, og jeg har kunne arbejde med dem. Jeg har lettere kunne se, hvornår der er balance og hvornår der ikke er. Og på den måde bryder jeg langsomt de mønstre, der har været så stor del af mit liv siden jeg var 15. For at bryde mønstre er ikke noget, man gør fra den ene dag til den næste. Det handler om erkendelser, bevidsthed og så beslutning om, at man vil have noget ændret. Og den beslutning skal man tage hver eneste dag, indtil et nyt mønster er etableret.

Bevidst væren

Men hvad er der så med det der bevidste væren i fht mønstre? Jo grunden til, at jeg snakker om det er, at for at erkende, så skal vi først være bevidste om, hvad der sker. Vi skal være bevidste omkring den måde, vi er i verden på. Det handler i bund og grund om nysgerrighed omkring os selv. Det kan være rigtig svært, for det handler om at være bevidst uden vores vanlige filtre.

Lad os igen tage et eksempel. Vi kender alle det menneske, som lader sig selv forblive i offerrollen. Hånden på hjertet, så kender de fleste af os selv til, at have lyst til/behov for, i kortere eller længere tid, at være i offerrollen. På kort sigt kan det give os meget. Omsorg, medfølelse, undskyldning for at undlade at handle, og meget andet. Så jeg tror, at alle er faldet i den fra tid til anden. Og det er heller ikke problemet. For det opstår først, hvis det bliver et mønster, at være i offerrollen.

Hvis vi skal bryde mønstre, så handler det om at være bevidst nysgerrige omkring, hvordan vi vælger at være i verden. Så når vi endnu engang skriver på facebook, hvor svært vores liv er, og hvor uretfærdigt det er, at alle bare er imod os. Når vi på instagram igen fortæller om, hvor ondt vi har i livet. Når veninderne spørger og vores første impuls er, at fortælle om alt det svære. Alt det, der går i mod os. Normalt vil vi ikke opdage, at vi gør det, og hvis vi gør, så kører vi det gennem et filter af undskyldninger.

Ændringen

Men nu skal vi øve os i at observere det – uden undskyldning og filtre. Se, at det er sådan mønsteret er, og blive bevidst om det. Langsomt vil den bevidste væren gøre, at vi ikke gør det, uden at tænke over det. Og derpå er der mulighed for at ændre dem. Jo mere vi øver os på at være bevidste, bliver det til en generel bevidst væren, hvor vi tør at se på alle de ting vi gør, uden filter. Og somme tider grine lidt af os selv. Når vi derpå opdager de mønstre, der ikke tjener os, så skal vi beslutte os for, at det skal slutte.

Det er ikke nok, at vi en dag tænker,”Hey, det kunne være rart ikke at gøre dit og dat.” Nej, vi skal tage den bevidsthed, som vi har opdaget mønsteret med, og virkelig beslutte, at vi vil noget andet. Og den beslutning skal fornyes hver dag. En god ide kan være at have en reminder. Det kan være et citat, der hænger et synligt sted. Eller nogle huskeord på spejlet. Eller vi kan dagligt skrive nogle ord ned omkring processen. Det der er nøglen er at bevare fokus på at ændre vanen/mønstret.

Og ikke mindst viljen til at se på os selv, også på de områder vi er mindre stolte af. Og så give slip…

Har du modet?

Kærligst,

Zanna Ibina

Mønstre