Hverdagslivet,  Personlig udvikling,  Valgets Kraft

Relationer og læring

I livet møder vi igen og igen mennesker, som overskrider vores grænser. Mennesker, som udfordrer os, med deres væremåde og de ting de gør. Kunsten er ikke at undgå de mennesker, men indse, at de faktisk hjælper os. Når de er som de er, så skubber de til os, og tvinger os til at mærke efter. De får os til at lære os selv bedre at kende. Vores sande jeg – den inderste kerne. Derfor kan det være en stor hjælp for vores egen udvikling, at se på de relationer og læring, der er i vores liv. Både i fortid og nutid.

Lad fortiden være læring

Selv gamle relationer, kan indeholde stor læring. Mens vi står i udfordringerne er det ikke altid let at se, hvad det er vi skal lære. Følelserne er alt for overvældende. Og det kan være svært at se, hvad pokker det er vi skal lære. Nogle gange vil vi ret hurtigt opdage, hvad vi skal med de enkelte relationer. Men andre gange vil vi først mange år efter opdage, hvor meget relationen har kostet, betydet eller krævet. Derfor er det vigtigt engang imellem at se på relationer og læring.

En sådan situation oplevede jeg den anden dag. Jeg var sammen med et par veninder, og snakken udviklede sig til at omhandle en i mit nære netværk (B), som en af mine veninder (A) ofte har ondt af. A kender ikke B, men kan se nogle mønstre, der viser hende, at B har mange svære udfordringer i nogle bestemte relationer. Herunder i relationen med mig. Så snakken skulle egentlig handle om nogle ting i mit liv jeg står i, men kom til at omhandle den stakkels B.

Lige den dag blev jeg ramt. Jeg mærkede en vrede boble i mig, og selvom jeg havde ting, som jeg havde brug for at vende, så lukkede jeg af og lod det hele ligge.

Vær nysgerrig

Den aften kunne jeg ikke sove, fordi det hele kogte i mig og tankerne kørte rundt. Jeg havde ikke følt mig set, men det var faktisk slet ikke det, der fyldte i mig, måtte jeg erkende. Jeg har nemlig lært, at når vi reagerer på noget, næsten uanset om reaktionen er positiv eller negativ, så er det fordi der ligger noget under. Især når vi får en følelsesmæssig reaktion, der er ude af proportioner, som jeg gjorde den dag.

Det viste sig, da jeg tillod mig selv at være nysgerrig, at det handlede om, at A igen havde haft ondt af B, og B’s ringe muligheder i selskab med min type. Og grunden til, at jeg blev vred over det var, at min oplevelse i relationen var en helt anden. Jeg er enig i, at det er synd for B, for måden B opfører sig på i mange henseender, tyder på et liv med ondt i sjælen. Men når det så er sagt, så har B været en kilde til stor frustration hos mig i mange år.

Min oplevelse af historien var nemlig ikke, at jeg tromlede og der ikke var plads til B. Tværtimod, jeg huskede en lang årrække, hvor jeg har undskyldt for, dækket over, kompenseret for og trukket vejret dybt, for at undgå konflikter.

Min sandhed

Jeg har kendt B i mange år, og sandheden er, at selvom det nok er sandt, at hun har det svært, så er sandheden, at hun har tromlet over mig, og ikke omvendt. Hun har altid haft et stort behov for at være midtpunkt, nærmest koste hvad det vil. Det har betydet, at hun har overskredet folks grænser (jeg har glattet ud og undskyldt for). Hun har pyntet på sandheden og gjort uhensigsmæssige ting (Jeg har dækket over). Hun har taget fokus, selv til mine fødselsdage omgivet af mine venner (jeg har trukket vejret dybt, for at undgå konflikter).

Men hun har på denne måde presset mig til at lære mine grænser at kende. Til at stå fast i min kerne og lade mit lys skinne. Til at se, hvilke værdier, der var vigtige for mig. Nogle af tingene, lærte jeg i årene vi var tætte, andre har jeg først for alvor erkendt i denne proces, hvor jeg har været nødt til at se på, hvorfor jeg blev så vred. Det prikkede til en usikker del inde i mig, som stammer fra forskellige former for modgang jeg oplevede i mine spæde teenage år.

Jeg har gennem årene haft mange udfordringer med at finde plads i venskaber og få relationerne på rette plads, det har jeg delt om på bloggen flere gange før, blandt andet her. Men her handler det mere om det, der er at lære i en relation. Også når venskabet ikke var i balance.

Tilgivelse og læring

Dengang jeg var teenager lærte jeg, at at jeg ikke var mere værd, end de mennesker jeg kunne overtale til at være sammen med mig. Så når hun overskred mine grænser, så fandt jeg mig i det, for turde ikke sige fra. Jeg frygtede at være alene, og alene var jeg jo intet værd.

Da jeg havde indset, at det var det, som det handlede om, blev det tydeligt, hvorfor jeg var blevet så ramt. Da jeg sad med mine veninder den anden dag, tog B atter alt fokus. Følelsen fra de fødselsdage, hvor samme var sket blev genaktiveret. Jeg ikke var bevidst om, at det var det, der skete. Jeg mærkede blot vreden og frustationen. Derfor var det vigtigt at se på relationer og læring her.

Med erkendelsen, kunne jeg nu se på min gamle relation med nye øjne. Jeg kunne erkende, hvorfor jeg følte som jeg gjorde. Og på et højere plan, hvorfor hun prikkede til mig igen og igen dengang. Jeg skulle jo lære at stå klart, mærke mine grænser og min kerne. Og så skulle jeg ikke mindst lære at sige fra, når de blev overskredet.

Da jeg indså det, mærkede jeg, at noget blev forløst. Jeg blev i stand til at tilgive hende, for de mange gange mine grænser var blevet overtrådt. Jeg mener stadig, at hun selv har valgt den vej, hun betræder. Og jeg er stadig ikke enig i den måde, hun har valgt at leve. Men lige i forhold til det hun har gjort i fht mig, så kan jeg nu tilgive. Dengang lærte jeg ikke umiddelbart at sige fra, men jeg ved, at jeg i dag er stærkere i at stå fast på mine grænser, end jeg var for et par uger siden.

Nye erfaringer

Det viste sig hurtigt, da jeg valgte at fortælle mine dejlige veninder, at jeg var ked af, at jeg ikke var blevet set og hørt. Jeg skrev til dem og fortalte det. Forklarede dem grunden, og ja, jeg skulle have sagt fra, da vi sad der. Men den dag kunne jeg ikke. For jeg kendte ikke årsagen til, at jeg reagerede som jeg gjorde. Men jeg er sikker på, at det en anden gang vil være en smule nemmere at trække stop-kortet. Ikke bagefter, men i det øjeblik jeg mærker det jeg følte den dag. Måske vil jeg ikke med det samme kunne sætte ord på, hvorfor min grænse bliver ramt. Men så kan vi være nysgerrige sammen, og på den måde kan jeg blive endnu mere dygtig til at mærke og sætte grænser.

Kender du til de to situationer jeg beskriver heri? At få grænserne overskredet igen og igen af det samme menneske, men ikke formå at se hvorfor. Eller få sagt fra. Eller måske at komme i en situation, hvor du oplever, at du reagerer stærkt følelsesmæssigt på en situation, men mangler modet til at sige stop, og finde ud af hvad det handler om?

Måske kan du lade dig inspirere til at være nysgerrig på, hvilke visdomme, der ligger i situationerne. På dine relationer og læring. Hvordan kan du vende situationen, så du bliver klogere på dig selv og dine grænser? Og måske kan du på den måde blive stærkere til at lade dit smukke lys skinne klart igennem, så både du og andre ser, det smukke menneske du er. Helt inde i kernen.

I kærlighed,

Zanna Ibina

relationer og læring

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *