Det er da kun 7 årige drenge der kravler på væggen….
I mange år har det været min holdning til ADHD, som rigtig mange andre. Samme gælder; Jamen det er da også alle der får den diagnose nu om dags… Hvorfor skal alle børn have bogstaver og puttes i kasser!
Jeg hader kasser! Eller det vil sige, det har jeg altid gjort! og gør det på visse områder stadig. Jeg har kæmpet imod kasser hele mit liv – sådan kan det i hvert fald føles. Alligevel føler jeg lige nu, at den kasse jeg selv er i fuld gang med at putte mig selv i, er helt perfekt Zanna formet, omend jeg for en gang skyld ikke har kassen for mig selv.
Har du nogensinde overvejet….
Det hele startede med, at min kære fader og jeg talte i telefon. Pludselig siger han: Der var egentlig noget jeg gerne ville tale med dig om. Men det er ikke let i telefon, for så ser du ikke det kærlige blik i øjet… Jeg opmuntrede ham til at fortsætte, og han fortalte om den her bog han havde læst en anmeldelse af.
Forfatteren er flyttet utallige gange, har skiftet job, og har haft svært ved at have et længerevarende forhold, så viste det sig, da han var 40, at han havde ADHD. Har du nogensinde overvejet???
Jeg tav, for jeg er da ikke en syv årig dreng, der har krudt i røven. Men noget vækkede genklang, og som den nørd jeg jo er, begyndte jeg at undersøge sagen. Og gæt hvad? Det er ikke kun syv årige drenge, der får ADHD. Der i mod er der en stor gruppe af oversete ADHD’ere. Nemlig piger og kvinder.
Endelig et sted at passe ind.
Jo mere jeg undersøgte, jo mere genkendte jeg. Jeg begyndte at forstå. Mønstre, udfordringer, impulsiviteten, som har gjort mit liv… Svært, til tider. Jeg følte mig set, jeg forstod, at jeg ikke er doven. At jeg ikke er dum og umulig. Men at jeg har en neurodivergent hjerne, som igen og igen har spændt ben for mig, uden jeg var klar over det.
Jeg mener; Hvem flytter 31 gange på 47 år? De 26 i mit voksenliv! Hvem når 11 job på de kun syv år jeg nåede at være aktiv sygeplejerske? Og lad mig ikke starte på relationerne…
Her måtte jeg tage en dyb indåndning. For hvor typisk er det, at jeg har været en af de argeste modstandere af ADHD, at jeg gentagne gange har sagt: ‘alle skal have en diagnose nu om dage’ og ‘det kan jo ikke passe at alle har ADHD’. Og nu har jeg selv gang i at blive diagnosticeret – og endda med ADHD.
De største misforståelser grundet uvidenhed
Flere og flere får ADHD!
- Nej, jeg hørte en professor, som har forsket i ADHD i mange år fortælle, at antallet af mennesker med ADHD (3-5% af verden befolkning) har været konstant de seneste 30 år. Men at der har været en stor under-diagnosticering, især blandt kvinder og piger. Et faktum, som der er kommet fokus på, hvorfor flere piger og kvinder opdages nu og søger hjælp
ADHD er bare en traumerespons
- Nej, ADHD kan forværres og udløses af traumer, men det er en medfødt ‘defekt’ i hjernen.
ADHD er ny lidelse
- Nej, ADHD har eksisteret i mange tusinde år. Jeg tror det har været dem, der har fundet nye lande, lavet nye redskaber mm. Men samfundet i dag, er måske mindre og mindre ADHD venligt, derfor er det blevet sværere at leve med ADHD uden at føle det er en lidelse.
ADHD er en superkraft
- Ja og nej, hvis du spørger mig. Der er klart nogle fordele ved at have ADHD, men de fordele har også bagsider. Ja, det er super fedt at kunne gå i hyperfokus så let og få skabt en masse. Men det er ret upraktisk hverken at spise eller drikke eller tage sig af familien, mens det står på.
Mine erkendelser so far
Min impulsivitet og manglende kontrolstyring er min aller største udfordring med ADHD – Jeg mener – se på mine flytninger bare. Forestil dig hvor mange penge jeg har brugt på indskud. Og lad os slet ikke snakke økonomi, som har været en kæmpe udfordring for mig tidligere.
Jeg er ikke doven! Denne erkendelser har været lidt et tveægget sværd for mig. For dengang jeg bare var doven, så kunne jeg jo bare vælge at tage mig sammen og komme i gang. Der var et valg og en frihed til at ændre tingene. I dag har jeg en udfordring, der gør at jeg kan gå helt i paralyse, og jeg er simpelthen ikke i stand til fysisk at komme i gang. Og ja, jeg kan da tale kærligere til mig selv, når det sker! Men jeg er også på mange måder blevet mere magtesløs.
Det er helt normalt, for ADHD’ere, at sove i de mest kaue stillinger, med det de kalder T-rex hænder. Det viser sig at det giver en eller anden form for tryghed. Den har jeg altid undret mig over, men sover først, når jeg har fundet en stilling, der inkluderer, et sammenkrøllet håndled, helst under den ene kind. Weird.
Jeg er ikke den eneste, der konsekvent vasker mit tøj 3-4 gange, fordi jeg ikke har fået det hængt op! Jeg kan endda gå forbi maskinen og tænke; jeg skal have hængt tøjet op, men fordi der er en milliard uoverskuelige steps, så kan jeg inden der er gået 3 min glemme det – og vaske tøjet en gang mere 12 timer senere!
Hvorfor dele
Jeg vil rigtigt gerne åbne fleres øjne for, at ADHD ikke blot er en lidelse for drenge på 7, der kravler på væggene, men en reel udfordring også for stille piger og voksne kvinder, der har haft en flytte-mani hele sit liv! 😉
Jeg er i gang med at blive udredt, og sidste samtale sagde min psykiater: det tyder på at være en helt klassisk ADHD, så nu skal vi lige have lavet de sidste test, og så kan vi snakke behandlingsforløb, og jeg trak vejret lidt dybere.
For jeg vil gerne have hjælp. Jeg er solo-mor til en datter, der er udfordret i skolen. Jeg tænker at jeg kan hjælpe hende bedre, hvis jeg får hjulpet mig selv først.
Min opfordring til dig
Det er ikke sikkert, at du som jeg har brug for at lære alt om ADHD og ADHD hos piger og kvinder. Men jeg vil opfordre dig til at være nysgerrig og åben, næste gang du hører om, eller møder en, der enten er blevet, eller er ved at blive, diagnosticeret.
For tro mig, man venter ikke 3-4 år, (eller betaler tusindevis af kroner for at blive udredt privat) for at få et stempel. Det gør vi kun, fordi det hæmmer vores liv på den ene eller anden måde.
Og husk, vi kvinder får forværring af symptomer og udfordringer, når vi indtræder perimenopausen. Det er blandt andet derfor, at mange kvinder i 40’erne pludselig drenge på 7, med krudt i måsen.
Og med de ord, vil jeg byde dig en smuk dag, og gå ud og lege politi og røvere med de andre ADHD drenge. 😉
I kærlighed,
Zanna