Status for året der gik
Jeg har i flere år haft tradition for at skrive Nytårskur, eller status for året. Det gør jeg typisk ved nytår eller omkring min fødselsdag.
I morgen fylder jeg 48, og jeg vil derfor bruge lidt tid på at gøre status på et hårdt, omvæltningsår. Det er længe siden, at jeg har oplevet så meget turbulens i livet, som jeg har i år.
Familie
Sidste år lige efter min fødselsdag, tog vi atter en drastisk beslutning, da Marie var i Massiv mistrivsel på skolen i Nørresundby. Så jeg tog hende ud, og begyndte at lede efter et bedre skoletilbud til hende. Flere muligheder var oppe og vende, både Rudolf Steiner, Vedsted Friskole m.fl. Jeg var, som vanligt, ikke bange for at rykke efter det helt rette tilbud – det havde jeg gjort før. Det vigtigste var at finde et sted, hvor der var færre i klasserne, og hvor der var plads til at være Marie.
Vores færden rundt, for at se på skoler fik os ud på Gjøl. Blot for at se byen, da det kunne være en mulighed, i forhold til at finde et sted at bo. Mens vi kørte gennem byen, slog det mig, at Gjøl jo også havde en lille skole. Jeg ringede prompte til skoleleder, og et besøg blev arrangeret. Inden længe var Marie startet op på skolen, og vi havde fundet et nyt sted at bo.
Tingene blev ikke som håbet
I skrivende stund har vi boet på Gjøl et år, og vi holder meget af byen og naturen omkring. Men alt det, der skulle skabe ro og trivsel, især for Marie, blev ikke helt som håbet. Allerede kort efter sommerferien, begyndte Marie at vise tegn på mistrivsel. Trods tæt samarbejde med Maries dansklærer, så blev det værre og værre og jeg begyndte at se tegnene på mistrivsel hjemme også.
Det hele kulminerede med, at Marie efter et lægebesøg i november, blev sygemeldt fra skolen. Hun havde tiltagende skolevægring og stresssymptomer. Det blev besluttet at hun skulle henvises til udredning for ADHD, som jeg netop var blevet udredt for.
Status på Marie
Marie har fået det væsentlig bedre efter snart et halvt år uden skolegang. Hun er blevet udredt med en autismespektrumforstyrrelse (ASF) og afventer nu tilbud om specialtilbud rent skolemæssigt. Vi håber at hun inden sommer kan starte op i autismeklasse på en skole tæt på. Marie har fået mod på at give skolen en chance mere, hvis ikke det er alment tilbud.
Samtidig afventer vi samarbejde med familieafdelingen i kommunen, så vi kan få mere støtte og aflastning i hjemmet, så jeg kan få mere overskud til at være en fantastisk autisme-mor.
Mine unge mennesker
Status på mine dejlige unge mennesker er, at de trives. Naja går på gymnasiet og er primært hos hendes dejlige far – der belejligt bor væsentligt tættere på skolen end mutti her.
Janus og Clara bor sammen i Nørresundby, arbejder og uddanner sig ved Mc Donald og stiger konstant i graderne derinde. De kigger på hus og har fået taget kørekort.
Min ældste bonusdatter dimitterede i sommers, og hun er netop flyttet til Washington, sammen med hendes skønne kæreste og deres hund. Hun har simpelhen fået drømmejobbet, og de skal i første omgang været derovre i tre år.
Tragedien i familien
I maj måned sidste år ramte en tragedie vores store forgrenede familie. Min elskede bonussøn døde meget uventet, kun 24 år gammel. Jeg havde haft æren af at være hans bonusmor siden han var 4 år gammel. Det tab, har naturligvis påvirket hele familien, og der går ikke mange dage uden vi tænker på ham. Hans død var ikke mindre end urimelig og verden er blevet er mere fattigt sted uden ham.
Kærlighed og tanker til dig Casper – altid i hjertet.
Genoptag af gamle relationer og venskaber
Noget af det bedste i året, der er gået, er at mit venskab med min søster er blusset op igen. Vi bor atter tæt på hinanden og er blevet en vigtig og tæt del af hinandens liv igen. Det har været savnet og jeg elsker hver en stund vi bruger sammen.
Bonus her er, at Marie elsker og TILBEDER hendes moster. Alt hvad moster siger, mener og gør er altid det mest rigtige og mest fantastiske. Jeg elsker at se de to sammen på vores mange ture. Det er en kæmpe gave i Maries liv, at have fået hendes moster tæt på.
Status på helbreddet
Det er jo ingen hemmelighed, at jeg har visse skavanker. Det er efterhånden snart 15 år siden jeg kom til skade og jeg har netop haft 10 års jubilæum som pensionist.
Jeg har det overordnet set godt. Jeg har stadig ondt, og overskuddet er meget svingende. Vejrskifte er stadig den største dræber, og det er jo ret upraktisk når man bor i Danmark.
I året der er gået er jeg kommet i gang med at vandre igen. Mange kilometer er travet, og turene i vandrestøvler giver mig ro i hovedet og glæde i hjertet. Heldigvis har kroppen kunne holde til det. Men de seneste måneder har jeg været udfordret af, at Marie har været hjemme, at vi har været til udredning i København gange flere, samt at der har været mere kaos i livet end vanligt.
Marie er dog sej, og har taget vandreturene til sig. Hun har gået længere og længere ture, og besluttede sig for, at hun ville gå 15 km inden hun blev 9 år. Det nåede hun 3 dage før hendes fødselsdag.
Nye forklaringer
Ud over de fysiske skavanker, har jeg dette år erfaret at mange af de udfordringer, jeg har haft gennem livet, skyldtes en uopdaget ADHD. Det kan du læse mere om i mit blogindlæg her. Ud over det, så tænker jeg ikke at Marie har sin AFS fra fremmede. Jo mere jeg lærer og erfarer om den del af det neurodivergente spektrum, så genkender jeg en del derfra. Min svære ADHD, bløder dog ASF op og skjuler den. Men genkender meget fra min barndom. Så mon ikke, der er lidt der også?!
Jeg elsker min neurodivergente hjerne, men kan også mærke, at jeg bliver umådelig træt, når mennesker taler om superkræfter og lign. Mon ikke der kommer et blogindlæg om det snart? Jeg oplever ihverfald at udfordringerne skygger en del over de superkræfter. -Eller måske har jeg bare ikke fået mine endnu? Jeg må se om status er anderledes i morgen – kan være jeg får dem i fødselsdagsgave?!
Status på dyrene
Bamse trives og nyder at vi her på Gjøl har en gårdhave, som jeg har været i stand til at kattesikre, så han kan komme med ud, når vi andre nyder det gode vejr om sommeren.
Happy er flyttet med os til Gjøl, hvor hun bor lige i udkanten af byen, kun 3 km hjemmefra. Her er skønne mennesker, skov, vand, herlig natur og vi trives godt her.
Og så er familien blevet forøget med en dejlig hund. 8 december flyttede Fanny ind. En dejlig Dansk Spids, som bliver 6 år her i april. Hun er den kærligste sjæl, og er landet perfekt i familien.
Kærligheden
Jeg gik ind i mit nye år sammen med en kæreste. Vi havde mødt hinanden i januar, og selvom der var mange gode ting, holdt forholdet desværre ikke, og vi gik fra hinanden inden sommeren helt ramte.
I september blev jeg enig med mig selv om at prøve noget mere utraditionelt, så jeg lavede et opslag på Facebook, hvor jeg søgte mit sidste første kys. Det gav mange søde kommentarer, få henvendelser og en enkelt date, men førte desværre ikke kærligheden ind i mit liv.
Med alt der skete med Marie, forsvandt overskuddet til at søge kærligheden, men håbet om at finde mit sidste første kys lever stadig, trods min fortsatte status som single.
Håb og drømme for det kommende år.
I morgen træder jeg ud i endnu en vandring, en tur om solen. Jeg glæder mig til at tage hul på et nyt og frisk år, og jeg er ikke i tvivl om, at det bliver et fantastisk et af slagsen.
Jeg håber:
- At Marie kommer i det perfekte skoletilbud og fortsætter den gode udvikling.
- At jeg får sparet nok op til at finde og købe det perfekte hus til os. Småt men godt og i et plan.
- At jeg får mere overskud til at skrive, ride og vandre igen
- At alle mine unge mennesker må trives og vokse som de fantastiske mennekser de hver især er
- At jeg får større overskud til at vedligeholde mine venskaber og relationer
Farvel og goddag
I morgen tager jeg som sagt hul på næste del af min livsvandring, og min plan er at livsmaleriet skal males primært med lyse og lette farver det kommende år. Vi ved naturligvis aldrig hvad der vil ske. Men håbet er lysegrønt.
De kærligste tanker,
Zanna
